Brevkassen - the letter box
Vi får af og til henvendelser som fortjener at komme til fleres kendskab. Vi bringer kun sådanne med forfatterens tilladelse - og helst i det originale sprog. Brevene bliver indsat med det nyeste øverst på denne side. Hvis teksterne flyttes herfra vil der blive oprettet et link til dem. Webmaster har ret til at afvise og redigere indlæg.
It occurs we recieve information which may have a wider interest. If so, we ask the author permission to bring the text here, perhaps with some editing. If the volume of this page require that we move texts, a link to the moved text will be provided. The webmaster reserves his right to shorten, edit and dismiss contributions.Webmaster.
Internet til søs i skandinavien
Martine Wiedemann har eksploreret lidt og der er nu gode muligehder for korttidsabonnementer til en rimelig pris - så du kan få vejrmeldinger, internettelefoni og web-tv - læs her!
(14-4-09)
Martin Wideman's you-tube hilsen
http://www.youtube.com/watch?v=cY6Bn1-1ols
Tryk og nyd kaffen
(30/12-08)
Bibliotek om bord - hvad er anbefalelsesværdigt?
Mallemuk er på mange måder velforsynet, også med bøger. Martin Anker Wiedeman har systematiseret og vurderet nytten af det samlede skibsbibliotek. Han deler hermed "bogskibets" indhold med os andre. "Anker" bedømmelsen Martin introducerer er subjektiv, men kan benyttes af andre der gerne vil supplere med en bogtitel - kort beskrivelse og kategorisering, som foreslået af Martin A. Nye kategorier kan tilføjes, og et samlet bibliotek kanbruges som inspiration når der skal findes på fødslesdags, jule eller andre mæærkedagsgaver. Martins bibliotek finder du ved at trykke her! - og tilføjelser mv. sender du til webmaster - eller til Martin.
(30-06-08)
Springklampe til skandæksskinne
Vil du også gerne undgå at andre både sætter spring i dit søgelænder eller om dine  vantskruer? Så er der hjælp at hente!
Ved pinsetræffet i 2004 viste Grågås fra Dragør en smart klampe der kan sættes på skandæksskinnen. Den forhandles i Tyskland og kan købes på postordre. En klampe til Grinden koster 50 Euro - eller kroner 370 ved kreditkort køb på dagens kurs. Hvis man skal have den sendt til en adresse i Tyskland koster det ca. 6 Euro. Forsendelsesomkostningerne til Danmark er ca. 8 Euro, så det kan betale sig at slå sig sammen med andre. Klampen kan også fås hos Tempo både - til lidt over 500 kr.
Vil du se nærmere på klamperne, så har Frynse, Mira, Grågås og Eja anskaffet dem. Du kan bestille klamperne hos SVB i Bremen gennem linket til den tyske butik her:
Link til SVB katalog.
De sender meget hurtigt og kompetent (billigt) med privat fragt, og har mange andre gode tilbud (kataloget er gratis og findes også på nettet).
(HHStorm 10-04-08)
Løst rorbeslag på Kaskelot
Brunhilde har været igennem det problem her til vinter, og anviser på tekniksiderne hvordan man relativt nemt kan sætte et løst hælbeslag fast igen. Grindens konstruktion er den samme, så det kan betale sig at se under "teknik & tips".
DebatMere dynamisk hjemmeside - debatten rejst i Grinde Nyt - flere indlæg fra nær og fjern
klik her
(1-12-07)
Råd og hjælp til grinde ruf mm.
Hej Grinder.
Jeg har et spørgsmål af teknisk karakter til bestyrrelsen, medlemmerne og Peter Bruun. Min kæreste og jeg har købt en Grinde og der er lavet nogle ændringer af mere eller mindre heldig karakter. Vi vil gerne føre båden tilbage til det udseende den var tiltænkt at hun skulle have fra "fødslen", med en skelen til hvad der findes af innovasioner fra dengang og til idag. På ruffet er der påsat en eller flere ekstra udluftnings hætter (er lidt i tvivl om hvor de originale sad/ sidder) og i hvert fald ved den ene (placeret styrbord foran for det første skylight i det skridsikre dæk) er selve rundingen på ruffet blevet blød. den giver efter ved et relativt skub på rundingen. Om det er på grund af placeringen eller andet vides ikke med sikkerhed (svækkelse af konstruktionen). Der udover er der et par gamle skruehuller i salonen (manden med skrue-maskinpistolen har vist været forbi!!)der sveder med en sort/mørk brunlig vandig væske. Jeg har lugtet til hullerne og de lugter ikke "svampet". Vores plan er nu at vi til vinter vil skrælle den inderste del af glasfiberen i salonen af (loftet), pille balsatræet ud, og erstatte det med en 4 mm alu plade men 25 mm huller i en afstand på 250 mm. Ideen er at lime pladen op hvor balsatræet sad, med epoxy, og derefter lægge et nyt lag glasfiber uden på. hullerne i pladen skulle virke som fæstnings punkter mellem den øverste og nederste del af glasfiberen. lidt ala at bolte 3 plader sammen. Nu er jeg godt nok ansat på et værft, men jeg kan ikke afgøre om det vil virke i praksis. i teorien skulle det blive en stærk kombination... Med jeres erfaringer, specielt Peter Bruun´s, vil det da virke i virkeligheden??? og hvad med oversiden? Min kæreste mener man at man burde kunne få en måtte der ligner det skridsikre mønster på ruffet, men jeg mener det er formen som ruffet er støbt i der lavet sådan. Kan man/må man, uden at træde de oprindelige ideer over fødderne, lime en ny skridsikker belægning på??
Det samme gør sig gældende ude på fordækket der hvor center pullerten sad... Der er der lavet et hul hvor man har lavet en anker brønd. Dækket er dog ikke blødt her, men der er ikke blevet smurt eller støbt nogen form for afsluttende kant i hullet, så balsatræet er mørt ca. 3 cm rundt i kanten fra hullet. her vil vi bruge samme metode som nævnt ved ruffen, og genetablere center pullerten. Som i sikkert kan læse er der sket en del med den stakkels grinde, men hun har efter hvad vi ved også været på nogle lange ture (island og grand canaria) så det har sikkert været med sikkerheden og komforten for øje at det er blevet gjort. Men nu skal hun forkæles, skal hun og med en god portion knofedt, penge og kærlighed skal det nok komme altsammen. Der er flere ting på hende som skriger til himmels, men vi tager "k3érne først ;-)
Med venlig hilsen
Mette, Ole og Andante.
Svar til ole stachelhaus [damgade18@hotmail.com] med kopi til webmaster.
16-08-07
Debat - skal vi slå alle P.Bruun bådklubberne sammen?
Martin Wiedemann - Mallemuk fra Kerteminde - har startet en debat om at slå klubaktiviteterne for Spækhuggere og Grindeklubbens medlemmer sammen. Læs oplægget her, og de reaktioner der kommer - herunder din.
Nyt indlæg 12/8 2007. Klik til debatsiden for kluborganisering.
16-05-07
Røde hunde på kølen - hvad så?
Er der nogle med erfaring i at behandle en rustplettet køl, er der erfaringer med pålægning af glasfiber, eller anden ”vidundermiddel” på kølen.
D 712 Inger og Finn Lodahl lodahl.vejle@stofanet.dk
Svar:
JA det er der. Jeg har 2 gange på 31 år behandlet min gamle spækhuggers køl - sidste gang meget radikalt da kølen blev taget af, sandblæst og behandlet fra bunden. Imellem første og anden gang var der sket en revolution på malingsområdet fra en-komponent til 2-komponente epoxymalinger.
Man skal slibe al rust væk og gerne helt ind til støbejernet. Da det er et stort arbejde skal i i hvert fald være sikre på at i er så langt nede i malingslagene så der ikke er bundfarve tilbage. Det ultimative og bedste er at få kølen sandblæst - der er firmaer der kommer og gør det på pladsen - men det afhænger selvsagt af hvor slemt det står til.
Herefter er tricket simpelt. Iflg Hempel mfl. afhænger succesen af at man får et tykt og vandtæt malingslag på støbegodset. Jeg malede efter deres anvisning på den rene køl med 6 lag "High Protect" - en 2-komponent epoxymaling - den fås i 2 farver grå og æggehvid (gullig) og det er en fidus at veksle mellem de 2 farver så man kan se hvor man har smurt og ender med den ønskede lagtykkelse, Man arbejder lettest "vådt i vådt" dvs man slipper for at mellemslibe, hvis man kommer med næste lag som anvist i vejledningen til malingen - og det første lag giftmaling skal påføres endnu hurtigere - dvs få timer efter så bliver der rigtig god binding. Som altid med maling så er temperatur og fugt kritisk. Jo varmere og jo mere tørt desto bedre. ET problem er mellemrummet mellem køl og bund. På grinden fræsede jeg en revne i den gamle spartling så jeg kunne male kølens flanche - den revne fyldtes så ud med Sicaflex 291 - maritim tætningslim som man kan male på. Med et par gummihandsker og lidt vand på handsken, så kan fugen glattes fint ud efter man har mast et par store tuber op runde om kølens flanche.
Hvor meget af dette der er nødvendigt for jer afhænger af hvor i har rustgennemslagene. At lægge glasfiber på en køl som Grindens har jeg aldrig hørt anbefalet - det kræver helt sikker et meget rent grundlag - og indebærer det problem, at støder man på sten/grund etc så kommer der vand ind mellem glasfiberlaget og kølen som så frostsprænges - hvis vi får vinter igen.
mvh
Hans Storm, Mira DEN 138
(15-04-07)
Selvlæns fra dæk og cockpit i Grinde.
Jeg skal til at skifte slanger til selvlæns og er i den forbindelse kommet til at tænke. Kunne konstruktionen af selvlæns ikke laves smartere/nemmere på anden vis. Mit spm. til klubbens medlemmer er derfor:
Selvlæns fra cockpit og dæk.
Findes der i klubben erfaringer med en anderledes konstruktion af selvlæns fra cockpit og dæk. Ville det være muligt, at lave skroggennemføringerne lige over vandlinjen, en i hver side. Erfaringer eller idèer modtages meget gerne.
Med venlig hilsen
(22-2-2007)
Svar:
Bipon 2 har sløjfet den utilgængelige skroggennemføring i bundet af båden, lukket hullet og monteret en gennemføring i begge sider af skroget lige over vandlinjen. Jeg har gjort noget lignende idet jeg har monteret 2 stk lige under vandlinjen. Ikke særligt smart men jeg var bange for ikke at få fald nok. Jeg har dog opnået, ud over at få fordoblet kapaciteten, at jeg kan komme til begge ventiler hvis uheldet skulde være ude. Begge løsninger giver en del "klukken" under sejlads. Men prøv om du kan liste en tegning fra Bipon 2.
Med venlig hilsen
Ole Mogensen, Morgenvandreren
Svar 22/11 fra Axel Andersen Kraka af Gilleleje.
Indlæg med billeder om hvordan problemet løses kan findes ved at følge dette link.
Webmaster skal gøre opmærksom på at Lars Andersen har lavet et stopsystem for afløbet - et rustfrist kryds der hænger ned i afløbet, som fanger blade mm og tillader småskidt der kan passere hele vejen at løbe igennem. Kaskelot - from Switzerland and blue water sailing!
We got a new registration from a Swiss Kaskelot - called Nørd - the following reply came to the webmasters question - "When the home harbour is Basel - are you doing Rhein - sailing?"
We bought NØRD in 1994 on the lake of constance and sailed her there until 1999. Every winter we worked hard on her and did a complete refit included preparing her for going bluewater sailing. 1999 we trucked her over to france (draft was too big for the canals between basel and the mediterranean) and down the rivers Saone and Rhone to Marseille, and further on along the med coast, Korsika, Sardinia, Sicily and finally to Tunisia, where we berthed her for another 2 years.
Because BASEL is the ONLY port in switzerland where you can immatriculate an ocean going yacht, EVERY SWISS BOAT has it registered there. But you're right - there is nothing around Basel to sail on hahaha
9-2001 we left Switzerland definitively, crossed the Atlantic in 1-2002 and currently we are in New Zealand, maybe one of the few KASKELOTS doing bluewater sailing.
We almost refitted everything and were forced to do some mayor projects as well (e.g. reinforcement of the very week baybystay-attachement, replacing a rotten floor-timber and reinbedding all keelbolts, complete hull insulation...) and of cause I'm willing to share this experiences with other owners of KASKELOTS. NØRD will be 30 years next year and we're looking forward to give her some nice varnish jobs, replace the whole standing rigging and replacing some of the badly infected linoleum surfaces in the pantry (tropical deseases affects those materials!!!)
If you want to know more about us and our travelling, you can find our newsletters on:
www.fifty-plus.ch/karin-rolf.htm
Unfortunately the text is written only in German but there are as well a lot of pictures. I know that a lot of your members do speak some German...
feel free to add this link to your homesite
Rolf and Karin -
(22-12-2006)
Redningsflåde til Grinde
Vi overvejer at anskaffe en redningsflåde til vores Grinde. Er der en eller flere grindesejlere, der har erfaring på det område. Det vi først og fremmest er i tvivl om er, hvor man bedst monterer/opbevarer en flåde så den er mindst muligt i vejen og samtidig kan bruges hurtigt hvis uheldet skulle være ude. Jeg er mest tilbøjelig til at vælge en flåde i paksæk medens min kone går ind for en fastmonteret flåde i container. Vi vil være meget glade for at høre om andres erfaringer.
Med venlig hilsen
Bodil og Ole Mogensen
D 406 Morgenvandreren
(20/12-2006)
Svar:
Hej Ole og Bodil
Mie og jeg købte en Viking redningsflåde i foråret. Efter store overvejelser endte vi med at få en i paksæk.Vi ville helst have haft en redningsflåde i container, men efter at have lavet en skabelon, fandt jeg ud af at det sikkert ville give problemer , med storsejlsskødet på læns, da containeren er lidt større end paksækken. Vi har monteret et stativ til en alm. redningsflåde, mellem sprayhood og det bagerste tag vindue - her ligger paksækken godt. Vi har fået syet et cover i sprayhood stof til at beskytte mod vejrlig.
Mvh. Christian Holmstrup. Penelope D 49
(30-12-06)
Problem ved forstagets fæste
Vi har fornylig købt grinden Gudi D-37, tidligere Sveske, vi er meget glade, men.... Jeg har netop bemærket at beslaget på dækket til forstaget er sunket/skruet lidt ned i dækket. Jeg frygter at der har været vandindtrængen med råddenskab i balsaen til følge. Men kan det være andet? Et godt råd efterlyses.
Svar kan sendes til webmaster der videreformidler (webmaster@grinde.dk)
Med venlig hilsen
Michael Røhling Olesen
(14-11-06)
Svar:
Hej Michael R Olesen
Jeg ved ikke om du har fundet ud af en løsning med dit beslag til forstaget. Jeg havde samme problem med min grinde. Havde haft mistanke i et par år, men her i sommers tog jeg en kniv og stak ganske blødt ned ved siden af beslaget, og den gik igennem det øverste lag. Så var det af med beslaget og balsaen var væk, jeg kunne med div. bukkede ståltråd og rundjern kradse så meget ud at jeg kom til frisk træ, derefter lod jeg det tørrer godt og fylde mellemrummet op med epoxy og måtte, blev ved med at fylde op til det var helt fyldt ud. Under dækket sleb malingen væk og glassede 5-6 gange helt ud så den fik fat i skroget, og derefter lavede jeg en 5mm. Rust og syrefast plade så den fik en større trædeflade en det gamle. Har sejlet med ny genakker i år og den holder 100% i forstagsbeslaget nu.
Håber du kan bruge lidt af det her, ellers kan du kontakte mig.
Her efter båden er kommet på land har jeg taget mastekraven af for havde mistanke om vandgennemtrængning der også. Har nu skåret ca. 1.5 * 0,8m ud af loftet under læ. Og fjernet alt rådnet balsatræ, så nu får det lov til at tørrer og så vil jeg lime nyt balsa på, og så lægge 5-6 gange måtte på igen.
Billeder af loftsprocessen kan ses her - klik! Kaj Vestermark, DEN 558, Victoria
(05-01-07)
Køb af balsatræ
Lige en lille oplysning vedr. balsatræ. Har været hos alle bådebyggere fra Nordhavnen i kbh. til Helsingør ingen havde balsatræ, søgning på nettet var heller ikke så godt. Men fik et hint på værftet i Skovshoved at et malerfirma i Slagelse muligvis havde noget, så fat i tlf. og ringe til Meripol / Beckers Glasfiberservice Østeralle 32 4000 Slagelse tlf. 5852 9040 de havde det i flere tykkelser, jeg skulle bruge i 10 mm de er limet på væv i str. 122 *60 cm. Og prisen var overkommelig kr. 175,00
Bare en lille oplysning hvis andre skulle mangle balsa.
Mvh. Kaj Vestermark
Kaskelot Orion - ejer efterlyses
Hejsan Grinde klubben!
Jag heter Kalle Blomberg och är svensk.Jag behöver hjälp med att hitta ägaren till en Dansk segelbåt.Det är en Kaskelot och hon heter Orion.Hon ligger förtöjd på en marina i Spanien,samma plats flera år nu.Jag har kört fast ordentligt i mitt letande och vänder mig nu till er och alla era medlemmar,kanske är det någon som vet nått eller har en smart ide om hur jag skall få tag på ägaren.Eller som bara vill hjälpa till!
Kanske går det att sätta in en annons under rubriken"sökes" .Jag tror säkert att någon seglare måste ha träffat på Orion.Jag lämmnar adress telefonnumer och e-mail adress.Den kan föras vidare eller lämmnas till Orions ägare så att han kan söka upp mig om han vill.Stort tack för hjälpen!!
Kalle Blomberg
93 Ave Michel Croz
74400 Chamonix
FRANKRIKE telefon:0033 621 986535 eller e-mail:karl.blomberg@wanadoo.fr
Tusen tack för er tid och hjälp!!
Kalle
(03-11-06)
Hvorfor en grinde?
Læs om en ny "Grinde families" overvejelser og indtryk af båden. Tryk her!
(31-08-06)
En turberetning fra 2006
Læs her om familien Wiedemanns tur og links fra de sydfynske herligheder. Tryk her!
(31-08-06)
Læk? - hvor kommer vandet fra
Min kone og jeg købte i foråret Grinde nr. 378, men har ikke fået sejlet meget fordi vi opdagede en utæthed ved den ene skødeskinne som havde forårsaget osmose i sidedækket. Det var ikke synligt men lugten af eddikesyre fra det indtrængende vand afslørede det. Vi demonterede skødeskinnen og dækkede sidedækket af med plastik og lod det tørre ud i 3 uger i bragende solskin inden vi genmonterede så alle boltgennemføringer var tætte. Balsatræet i dækkonstruktionen suger jo vand som en svamp, så man skal altså passe utroligt meget på, at alle dæksgennemføringer er tætte.
Nu har vi så endelig været ude at sejle i tre uger, hvor vi opdagede at der trænger vand ind under dørken neden for kahytstrappen, det kommer tilsyneladende ind ved skottene ved kabyssen og kortbordet.
Er det noget nogen har hørt om eller har et synspunkt på, vil jeg meget gerne høre om det inden jeg beder sælger om at betale for at båden kommer på værft og utætheden repareret.
Med venlig hilsen
Lars Tøgern
Svar:
Det er helt rigtigt at det er yderst vigtigt at få tætnet gennemføringer hvor balsatræet er involveret - og andre har haft problemer ved skødeskinnen. Husk at skødet skal gå gennem blokken der sidder i en øjebolt agten for skinnen - ellers belastes den for meget og hives op af dækket (utæthed uundgåelig). Jeg har ikke hørt om den anden utæthed som du beskriver - faktisk er mit gæt at det meget vel kan komme oppe fra de bolte der går gennem dækket ved septerne fra søgelænderet eller skødeskinnerne - for tætningsmassen der er brugt nedbrydes langsomt og efter 20-30 år er den ikke mere fleksibel.
En anden mulighed er at i har en utæthed ved stævnrøret og vandet kommer "bagfra" - men det kan være Lars Andersen - vores maskinmester ved mere om det.
Hans Storm
Jeg synes at en læk ved skottene som beskrevet virker usandsynligt, da skroget jo er gennemgående og skottene er eftermonteret. Hvis der virkelig skulle være en læk igennem skroget ville der være tale om så store deformationer at de måtte være direkte synlige.
Jeg har haft lignende symptomer ved køkkenskottet som viste sig at være lidt bundvand under motoren som skvulpede rundt under krængning og sivede igennem til rummet under dørken ved trappen. Også lidt kondensvand fra køleskabet kunne tage sig ud på sammen måde.
Om problemet med balsaen i dækket er jeg enig i de øvrige betragtninger. jeg ville derudover holde stedet under nøje observation for sammenpresning i zonen ud for genuaslædens position og evt forstærke med injicering af epoxy i mellemlaget omkring boltehullerne.
Jørgen Binzer.
Jeg vil anbefale at han kikker på Jabsko pumpen medens motoren kører. Trænger den til nye pakninger inden i vil den smide en smule vand fra sig.
Tom Honoré
Gennaker
Hej Grindesejlere! Jeg har en ide om at anskaffe mig en genaker, men er i tvivl om hvor stor den skal være? Jeg har talt med flere, nogen siger 90% af den store spiler andre siger ca. 60m2. Er der nogen der har erfaring med ovenstående og har det nogen indflydelse på målebrevet?
Med sejlerhilsen
Ole Rieck DEN131
orr@danfoss.com
Svar:
1. læs om den på hjemmesiden under sejlads tips
2. målene for den assymetriske spiler (gennakeren) skal blot være indenfor målene af standardspileren. klassereglerne skulle give information nok til en sejlmager. - den får ingen indflydelse på målerbrevet og er ved ændringerne i klassebestemmelserne allerede indregnet af Dansk sejlunion, dvs alle der har et gyldigt målerbrev nu har mulighed for at bruge gennaker.
3. Gennakeren til brug for tur bør ikke være alt for stor - jeg fik en på ca. 61- kvadratmeter fra Eurosails, og fordelen ved ikke at have en der er for stor er nemmere håndtering, god skæring til relativ spids sejlads. Genakkeren er alligevel ikke særlig velegnet til læns - med mindre man sætter stage og spiler den som en genua. Jo større den laves jo dårligere er faconen til sejlads i spids vind - og spileren er det bedste sejl til læns - gennakeren er god fra agten for tværs - og lidt mere spids end halv vind.
mvh
Hans Storm (DEN 138 Mira)
(23/6-06)
Sprayhood:
Jeg skal have lavet en sprayhood til min nye grinde - så jeg vil gerne høre fra Jer om der er noget specielt jeg skal højde for, og hvem i kan anbefale til at sy den. Hvad er ca. pris?
hilsen
lars dall"kasta! den 582
(4-6-06)
Svar:
Til grinde træffet på Tunø deltog "sibad" D 195 den hade en utrolig flot sprayhood + et cockpittelt der var syet i en kvalitet og pasform som vi ikke har set før, det bør også nævnes at stængerne / buerne ikke var i aluminium men i rustfrit stål. Der var 3 andre grindeejere til træffet, der ville have syet sprayhood magen til - så måske kan der laves fælles bestilling med rabat.
Jeg ved ikke hvor sprayhooden bliver syet, men prøv at kontakte Sibads ejere isabellaogadolf@hotmail.com for videre information.
Hilsen Chr. Holmstrup PENELOPE D49
(30-06-06)
Svar og ide:
Der er der flere der skriver angående anskaffelse af telt og sprayhood. Der henvises til at Sibad har fået lavet en meget fin version.
Vi har en ældre som forudsætter at lugen skrues af og på ved montage af den. Så vi har på ønskesedlen at få lavet nyt. Så hvis der er kendskab til nogen der vil prøve at lave et fælleskøb er vi interresserede i at høre nærmere.
Venlig hilsen
Annette og Tom Honoré
D 190 Tusindfryd
Fredericia
(10-07-06)
Hej er der nogen der har et billede af Sibads med sprayhood og telt.
Venlig hilsen
Tom Honoré
d190
Sprayhood/Kaleche - løsning/mulighed
Da der åbenbart er flere der er interesserede i at anskaffe sig en sprayhood og kaleche, kan jeg oplyse at vi har indhentet tilbud hos SailSolution Åbenrå, som er det firma der har lavet Sibads sprayhood og kaleche, og prisen er 14.000kr. og så skal man selv montere dem, men der medfølger vejledning. Hvis vi når op på ti Grinder gives der 10% rabat. En har allerede bestilt.
Hilsen Aggi og Allan Rønhave
Den 21 Miss Danmark
(11/7/06)
Fra Sailsolution i Røde Kro har vi fået følgende:
Vi skal i gang med og lave 5 sæt her er januar og februar. Disse sæt bliver
leveret som selv monterings sæt, hvor vi levere en beskrivelse med mål og foto for montering. En sprayhood med rustfri stål bøjler koster 7000,- kr incl moms
Enkaleche med 3 x vinduer og indgang i side og agter samt rustfri stål bøjler koster 7000,- kr incl moms.
Pris for montering i Aabenraa 1250,- kr incl moms, for montering andre steder i landet 1250,-kr incl moms + kørsel.
(19-12-06)
For store spilere på Nordfyn Cup?
læs Tom Honores beretning om en herlig tur om Fyn, spilere og regler.
(29-5-06)
Sprayhood og Kalechebomtelt
Jeg vil meget gerne anskaffe mig en sprayhood samt en agterkaleche/et bomtelt til min grinde. Er der nogen der kan være behjælpelig med erfaringer med forskellige kontruktioner, leverandører (meget gerne i Jylland) m.m.?
På forhånd tusind tak for hjælpen
venlig hilsen Karin Østergaard, mail til: karin@edisonco.dk
(16-5-06)
Autopilot til Grinde -
Jeg tænker på at anskaffe en autopilot til vores Grinde og søger gode råd hos grindesejlere, der har erfaringer på området. Hvad er godt og hvad er skidt og er det i det hele taget noget der virker under almindelige forhold.
Med venlig hilsen
Ole Mogensen
Svar:
I foråret 2005 købte og monterede jeg en rorpinds-autopilot på Stormsvalen. Grunden til købet var, at min kone ikke er SÅ begejstret for at sejle med sejl, når det blæser for meget, så vi bruger vores motor en del og det er frygteligt kedeligt at sidde og styre i timer for motor! Motoren er i øvrigt en Volvo 2020 fra 2000 - herlig maskine, som jeg kan skrive noget om en anden gang!
Jeg kiggede en del omkring før købet af autopiloten - der er noget med forskellige vægtklasser, men valget faldt på en Raymarine 1000 ST, som ganske vist efter specifikationerne er til en lidt lettere båd, men da Grinden er utroligt let på roret satsede jeg ¨på, at den var stærk nok - og det er den så rigeligt! Det store problem var at finde et egnet sted i cockpittet, hvor den generer så lidt som muligt. Min løsning blev, at jeg - for at undgå at købe ekstra forlængerstykker og for at undgå at montere klodser og lignende på cockpitkarmen - købte en rustfri rebeslæde med lås og øje. Øjet skar vi af, og et lille rør blev svejset på, hvor den lille messingbøsning, som følger med piloten passede. Slæden passer på vores lønningsskinne og kan demed placeres, hvor den skal sidde i forhold til mål og tegninger. Den tap, som piloten hviler på borede jeg ned i siden af rorpinden (jeg har en delt rorpind, som kan vippes op) - da piloten jo er ligeglad med, om tappen er centreret eller ej!
Det sidste, som skulle monteres var strøm og forbindelse til GPS. Strømtilslutningen placerede vi på bagkanten af cockpitsiden helt ude agter under aftertoften i styrbord side - så sidder den nogenlunde i læ - og man kan ikke se den overhovedet, hvis man ikke ved, at den er der! NMEA-tilslutningen til GPS'en (en almindelig Garmin 128) var ikke noget problem - man følger blot pilotens of GPS'en monteringsanvisning.
Den model pilot, som jeg købte, var udstyret med fjernbetjening, så nu kan jeg sidde på fordækket og styre lige så fint og fredeligt - og med et tryk på fjernbetjeningen følger den så GPS'en, hvis et waypoint er lagt ind. Smart, effektivt og meget afslappende, da man jo så kan brygge kaffe, hente kolde øl og lignende - efter behørigt udkig, naturligvis.
En sådan løsning kan anbefales på det varmeste!
Med venlig hilsen
Peter Lund Lorenzen, Stormsvalen
Husk!
En selvstyrer uanset type fritager ikke besætning og skipper fra at holde udkik. Det var vist nok en LM i østersøen der lod sig transportere af autopiloten medens alle var under dæk for at spise - jeg kan ikke huske om nogen overlevede påsejlingen.
webmaster
Køleboks i Grinde med Coolmatic-55 pladefordamper
Jeg har lige været på investeringsmarkedet og købet et køleanlæg - et Coolmatic 55-system med pladefordamper. Og så var det lige, at jeg kiggede under 'teknik' for at se, om der var nogle gode fif - og det var der ikke!VEd du om nogen ligger inde med oplysninger om 'how -to-do'?
Venlig hilsen
Peter Lorenzen Stormsvalen DEN 566
Webmaster: gerne svar vi kan lægge under "Teknik"
(6/3 2006)
Fald ført tilbage til cockpit - hvem kan hjælpe?
Jeg vil gerne føre mine fald (Storsejl, forsejl, reb, spiler og bomophal) tilbage til cockpit og vil høre om andre har erfaringer med, hvordan det gøres mest elegant og brugervenligt.
Herunder vil jeg især gerne høre om hvordan andre har løst problemet med at fastgøre blokke til faldene ved mastekraven. Ruftaget er i sig selv ikke kraftigt nok til at holde igen på det kraftige træk der kommer hår faldene hales tot.
Med venlig hilsen
Ole Bastian D-122 Freja
Svar
D122 Ole Bastrian anmoder i "brevkassen" om råd m.h.t. at føre fald til cockpit.Den tyske Grindeklubs hjemmeside har ikke mindre end 3 forslag til en løsning som ser rimelige ud. En ting, som er vigtig i denne forbindelse, er at såfremt forstaget sprænges bør wiren i fokkens forlig via fokkefaldet midlertidig kunne overtage forstagets funktion, ellers knækker masten og falder under uheldige forhold ned over cockpittet. Føres faldet tilbage til cocpittet bør løsningen således kunne overføre store kræfter!. Jeg har selv, inden vi fik Grinde, oplevet et sprængt forstag. En Gilleleje Grinde har i Nordsøen ligeledes oplevet et sprængt forstag hvor wiren i fokken / fokkestag holdt masten. Sidstnævnte situation udvirkede at Grindeklubben, for år tilbage, anbefalede at monteret en toggles i toppen af forstaget.
Med STOR Grindehilsen
Axel
Webmaster: Gerne svar vi kan lægge under "Teknik"
(6/3 2006)
Plastimo rulleforstag
Jeg savner andres erfaring med Plastimo rulleforstag herunder stagets længde.
Henrik Mottlau, Vandtårnsvej 24, 3460 Birkerød
tlf./fax 4581 7104 - evt. 2061 1924
(28-2-06)
Bukh værkstedshåndbog
Jeg har en kopi af værkstedshåndbogen til Buck DV10/DV 20 til min rådighed. Den indgår i grindeklubbens arkiv og kan stilles til rådighed for medlemmerne til selvstudier.
Bogen er desværre bortkommet - evt. låner af bogen må gerne returnere den (04-08-08)
Mvh Jørgen Binzer, D117, tlf. 46 40 85 09
(22-02-06)
Grinden holder sin værdi
Uddrag fra Sejler Avisens serie "Vi ser på bruget feriefartøj i mellemklassen" september 2005 :
"Evergreens"
Poulsen fra Helsingør Bådsalg har beskæftiget sig med området i mange år, og han fortæller at både ældre end 1980 nu falder i pris. Undtaget er de såkaldte "evergreens" - bådtyper der bliver ved med at være eftertragtet og holder en høj brugsværdi, på trods af at de kan være både 20 og 30 år gamle. De mest oplagte eksempler er de svendske kvalitetssejlbåde fra øen Orust syd for Gøteborg: Hallberg Rassy, Najad, og Malø. Fra Findland er der Nauticat og Swan - og i Danmark er der eksempler; Faurby, LM og både som Grinde og Kaskelot holder også en meget høj brugsværdi.
Tyske og franske både har generelt ikke vist den samme evne til at bygge et ry op, der har sikret høje brugtpriser selv for ældre både. Det behøver ikke at betyde at bådene er dårlige; men måske at den nordiske bådebyggertradition har haft en særlig evne til at producere håndværksmæssig kvalitet, der har vist sig at holde i rigtig mange år. Det sikkerhedsmæssige aspekt er også vigtig for mange, hvilket er forståeligt nok. Hvis båden ikke holder, kan det betyde at man pludselig befinder sig i en livstruende situation - måske i endnu større grad end hvis det var tale om en bil. Både som omtales som særlig trygge, sikre konstruktioner vil også holde prisen godt.
Stiger i værdi
Poulsen siger også, at kvalitetsbåde ikke kun holder værdien over tid; den stiger! Alt i alt kan man nok ikke tjene penge på at have en båd, eftersom der er en del løbende udgifter - men bådens handelsværdi kan stige markant over årene, hvis der er tale om et efteragtet mærke. Et par eksempler: En Hallberg Rassy 31 Monsun fra 1977 kostede som ny kr. 224.243. I dag forhandles den brugt til priser mellem kr. 300.000 og kr. 350.000. Grinden, en dansk, solid tursejlbåd, kostede i 1976 kr. 163.000 - i dag skal man ud med mellem kr. 300.000 og 350.000 på det brugte marked.
Måske skal vi til at skaffe plads til Grinden i pengeskabet !.
Med STOR Grindehilsen og tak til Sejleravisen for at måtte bringe uddraget.
Axel
(31/10-05)
Lynnedslag i en Grinde.
Læs Axel Andersens beretning om lynnedslaget i Kraka, og om hvordan han har lavet en intern "lynafleder" fra mastesporet til jernkølen. Histore og billeder fås ved at klikke her!
More on Grindes in the Carribean
We have recieved a letter from Karsten Schiødt, the owner of D 95 Lurifax. He just happened to visit the Carribean in 1980, at Tortola, where altogether 6 Grindes were available for hire. He even provide photographic proof. Follow the link to the photos below in the Danish text.
Kurt Schindler og James A. Milne har tidligere diskuteret, hvor mange grinder der var stationeret i Caribien. Jeg kan måske kaste lidt lys over det, idet Lone og jeg sejlede med en af dem i slutningen af januar 1980. Vi deltog i en gruppe der sejlede i 6 grinder.
De lå ved en bro hos West Indies Yacht Charters i Maya Cove i den sydøstlige del af Tortola.
Grinderne var forsynet med Carlsen sejl med en palme i sejlet i stedet for grindemærke.
Jeg medsender et billede der viser alle bådene og et under sejl.
Pictures-billeder click here
med venlig hilsen
Lone og Karsten Schiødt
D 95 Lurifax
(070705)
Grindes in the Carribean
Letter from Kurt Schindler:
I am the owner of the Grinde Compendious, Hull Number 355. Recently I took my family sailing in the British Virgin Islands for about a week. While in St. John I noticed the Grinde Mumbo Jumbo which has been there for years. But to my amazement I saw another Grinde named GRINDE in Coral bay of St. John. I met the young owner named Tyler who bought the boat about six months ago. After gathering stories about the boats here is what I have come to understand. In the late 70's three Grinde's were sailed from production to the U.S. Virgin Islands to be used as charter boats. Hulls 354, 355, and 356. They were in use for sometime but finally sold to different owners and split up. The Grinde named "Grinde" was in the New Orleans area for sometime also but has now returned to the Virgin Islands. After seeing them all together again after such a long time I could only imagine what stories they could tell to eachother if they could speak. All owners have a deep admiration for thier boats and most sailors who know of Grindes have much respect for them. One sailor told me that Grindes are the best ocean cruisers under 30 feet.
All I know is that I love mine and my family shares my view.
Kurt Schindler 01-06-05.
Read also:
Letter from James A. Milne and Tiffany Winchenbach. James is a professional musician and sailor in Sct John - He is a very proud Grinde owner in the Carribien. James writes ... i 2003.
Rustpletter på dækket!
I forbindelse med, at jeg byggede et vinterstativ til min Grinde, savede jeg et par bolte over, og det har efterladt jernspåner på mit dæk oven på den skridsikre grå plastbelægning.I vinterens løb - medens båden har været dækket af pressening, har disse spåner udviklet sig til 1000 små rustpletter som jeg nu forgæves har forsøgt at fjerne. Det virker som om, at de har ædt sig ned i den skridsikre belægning. Har nogen været ude for noget lignende og kan jeg få et godt rådt til, hvordan pletterne kan fjernes.
Med venlig hilsen
(18-04-05)
Nyttigt link til videreuddannelse etc.
En nyttig hjemmeside for dem der har lyst til at dygtiggøre udi det maritime er
www.fritidssejler.dk som Søfartsstyrelsen har oprettet specielt til fritidssejlere. Her findes oplysninger om alt lige fra speedbådskørekort til Yachtskipper af 1. grad, regler for sejlads i udlandet, på floder mv.
Niels Kjær (Frynse) 25-02-05
Vindror til Grinde
Torben Stender har fundet og sendt dette interessante link om vindror. Læser man den nøje gennemgang til bunden, skriver forfatteren om en særlig nem løsning til vores både. Den kræver dog at man har indstillet sejlene godt. Det bør jo ikke være et problem for en Grinde sejler. Der er musikledsagelse på den side der lukker sig op - den slås fra ved midlertidigt at lukke for din PC's højtaler. Link til vindror!
(22-02-05)
Refleksovn i Grinde
Jeg undrer meg på om noen kjenner til om "Refleks" ovnen virker i grov sjøgang, seiler iblant regatta til Banff i Scotland og trenger en varm salong underveis !
Fant nemlig et Grinde-club.de tips av en Thomas Licht ang . dette, men har hørt at man kan få "tilbakeslag" under seiling. Ellers får jeg prøve i den tyske Grindeklubb om info.
Med vennnlig hilsen Kurt Nordheim kurt.nordheim@c2i.net
(17-02-05)
Brev fra en Norsk Grinde sejler
Læs brevet fra Makassi 4'res ejer klik her
(06-02-05)
Efterlysning - vogn til Grinde
Er der nogen der har en tegning eller et billede af en god vogn til en Grinde. Tips og vejledning til konstruktion modtages meget gerne. Send billeder og beskrivelse til Hanne Groth som kan kontaktes på tlf. 64781800 - eller mobil 20105080 og til webmaster, så vi kan få lagt informationen på tekniksiderne.
We are seeking drawings og pictures of a good carriage for a Grinde. If you have one or experience in building one please share with us - mail to webmaster.
(04-01-05)
Agterstagsstrammer !
Hejsa
Jeg vil gerne spørge om det kun er mig som har problemer med min agterstagstammer. Mit problem er at det kammer over når jeg prøver at spænde det, kron og spidshjul er slidt og støttelejet i samme er også. Hvad gør man, har talt med John Mast han´s løsning er at købe en ny til ca. 5.500,00 kr men syntes det er synd at smide det væk, det må da kunne
laves.
Håber i har en løsning. Glædelig jul
Grinde nr. d.858
Venlig hilsen
Kaj Vestermark - mail: K-VESTERMARK@ISHOEJBY.DK
(28-11-04)
Svar
En uge før sommerferien opdagede jeg at vores agterstagsstrammer, havde samme problem. Jeg var i forbindelse med mange butikker - eneste svar køb en ny 5-7000 kr. Hos Sophus E. Johnsen & Co.eftr. tlf 86127383 Bådudstyrs butik i Århus ville de gerne renovere den pris 1300 kr.
MVH. Christian Holmstrup Grinden Penelope D 49
Jeg havde samme problem med min da vi riggede til for førtse gang i 2000. Jeg besøgte en smed der er i stand til at arbejde med bronze og rustrit stål - han svejsede "tandjulene" til snekken på - og herefter har den fungeret upåklageligt i foreløbig 4 år. Prisen var en vennepris - men det tog ca. 30 minutter så en rund 500 kr seddel ville nok have gjort det normalt.
mvh. Hans H Storm D138 Mira
Grinden i top
Steen Bertholdt "Basse" er faldet over en svensk test af 300 sejlbåde (Gelin, Kurt - 300 segelbåtar i test, Stockholm: Nautiska 1998). Grinden er nr. 2 på toplisten over de 10 bedste langtursbåde fra 28-35 fod. Kun Halberg Rassy 34 fod er placeret højere. Andre både på top 10 listen - er IW 31, Najad, Ballad.
(06-09-04)
Letter from St Croix
Kurt Schindler is the new happy owner of Grinde, cruising the Carribbean. He is a musician as our other contact James Milne in the aerea . He is seeking information about the weak points in the Grinde as he is planning to restore the boat to appear as closely as possible to the original. He is also offering help to any member of the Grinde Club when cruising in his waters - read all about here!
26-08-04
En tur til Hven – eller utur?
Mira og Eja's frygtelige oplevelser på en vejmæssig vild dag på Øresund - klik her!
(17-08-04)
Dinette versionen - hjælp og tegninger søges!
Jeg har købt G115 Smørrebrød, som nu ligger i Kastrup. Det er en Dinette version. Jeg vil gerne have tegninger og diverse løsninger til denne version af grinden for at få det bedste ud af båden. Jeg er specielt interesseret i at høre om muligheder for at lave et aflukket/aflukbart toiletrum.
Skriv til Niels og Bente Lundstrøm - mail: benteogniller@mail.dk - gerne med kopi til webmaster så flere kan få glæde af erfaringerne.
(06-08-04)
Brandtæppe
Når de ny klasseregler er godkendt i DS skal vi udvide bådens sikkerhedsudstyr med lækpropper og brandtæppe. Brandtæppe indkøbt hos bådudstyrsbutikker er urimelig dyrt. Ved søgning på internettet har jeg fundet et link til DS sikkerhedsudstyr ved Næstved http://www.d-s.dk , der har flere modeller til salg fra kr. 72 og i pose Kr 131. - ca 1/4 af hvad prisen er i bådudstyrsforretninger.
HHStorm (27.06.04)
Hvordan skiftes lejet på skrueakslen?
Hej jag heter Rolf Albinsson. Båt Snoken 3. Jag vill veta hur man byter lagret på propelleraxeln. Det lagrer som sitter i stödet innan propellern. Kan man montera loss propelleraxeln utan att ta bort rodret?
Du som har gjort detta tag kontakt med mig och berätta vad jag bör göra
samt vilka verktyg jag kan behöva
Med vänlig hälsning
Rolf Albinsson; mail til ALBIN.R@TELIA.COM (22.04.04)
Historien om bygge nr. 1 OR 412.
Martin Corin (MARTIN.CORIN@SWIPNET.SE) skriver til os:
Jag skall se om jag kan sätta samman en historia om den första Grinden. Jag har emellertid inte myckedt kunskaper om vad som skedde i början. Har du möjlighet att berätta om de första åren eller förmedla kontakt med den som har det är jag tacksam.
Vad jag vet har den Gryningen aldrig haft nr 1 i Danmark. Däremot har den haft ett OR-nummer, 412. Jag har fortfarande kvar storseglet, spinnackern och några försegel från, vad jag tror, båtens tidiga år. Spinnackern har jag för mig är IOR-stämplad från det första året. Båten är den som kan ses på flera av bilderna på tyska hemsidan. Den blå spinnackern använder jag fortfarande. Det som inte stämmer på de tre sista bilderna är spinnackerbommens placering på däck. Fästena har alltid varit på däckets babordssida vilket bilderna inte visar.
Efter att båten seglat under dansk flagg, och bland annat seglat ½-ton VM vad jag vet, såldes den till Träslövsläge, strax söder om Varberg. Därefter seglades den på Vänern några år, såldes därefter till Roslagen, norr om Stockholm. Därifrån såldes den till Vadstena (Vättern) innan jag köpte den 1992. Från denna dag har den seglat med Varberg som hemmahamn.
Det finns mer att skriva om henne. Under resans gång har hon t.ex. bytt namn ett flertal gånger.
Så hvis nogen kan hjælpe - så skriv til Martin!
Udskiftning af brændstoftank!
Er der nogen der har erfaring med udskiftning af brændstoftanken? - findes der en tank der passer til den originale installation? Skal man vælge metal eller kunsstof?
Del gerne din viden med os - flere og flere Grinder har nået en alder hvor den originale tank "synger på sidste vers" - den "tæres" indefra! mail til webmaster.
Svar: Peter Bruun kan skaffe rustfri tanke der passer i de gamle holdere!
Læs et indlæg i debatten om søtoiletter - holdingtanke fra dagspressen 15/3 2004.
Indtil Peter Bruuns 40 fods konstruktion bliver færdig den største serieproducerede båd blandt Peter Bruuns konstruktioner. (13-03-04)
Andre van den Heuvel shares the family experience with Grinde boats (they have had two), and the last one with 50 cm higher mast. Read about the "only" weak point - the rudder construction.
Båden var tidligere dansk under navnet Ann-Britt - webmasteren vil gerne have informationer om sejlnummer og tidligere ejere. (11-03-04)
Farlige Søventiler?
Vedhæftede fil er kopieret fra nyhedsdsgruppen dk.fritid.sejlads.dk. Læs Her !
Ole Mogensen
D. 406 Morgenvandreren
Mange Grinde ejere har drøftet udskiftning af søventiler på generalforsamlingerne. Ingen rapporterer om tæring i de originale ventiler, som må være lavet af noget andet og bedre end det der beskrives i indlægget på dk.fritid.sejlads.dk. Vil man skifte ventilerne er det nyttig læsning!!
(webmaster 09-02-2004)
Vi har gravet lidt i historien, så er du interesseret i at vide hvorfor din båd har OR i sejlet så læs her! Historien kom i Grinde Nyt november 2003 (20-11-03)
Dansk grinde - Sønderborg - Caribien og hjem!
DEN 196 med Bella og Adolf Clausen fra Sønderborg var ude på det store eventyr i 2003-4. Bella har skrevet fine rejseberetninger til den tyske grinde klub, hvor både den originale beretning på dansk og den oversatte på tysk kan læses. De har blandt andet mødt en norsk grinde der også er på vej til Caribien - og en Portugisisk der har base i Porto - der ved vi at ejeren hedder Antonio og båden Welcome. Tænk han havde kunnet købe grinden i Portugal for 5000 Euro - man kan altså stadig være heldig! De har også mødt James Milne (se andet steds på siden her). Bella er en fremrangende fortæller, så oplevelserne kommer tæt på - også den mindre behagelige del af hjemrejsen
Hvis du vil læse om Adolf og Bellas oplevelser så følg dette link. Caribien-tur.
(20-11-04)
Nye Ruder til Grinden
Hej Grindesejlere
Jeg er på den tyske Grindeklubs mailingsliste og ser, at der måske er ved at
være lidt bevægelse i forbindelse med koordinering af indkøb af nye ruder til
Grinden. Jeg kunne godt være interesseret i at gå med på et fælleskøb - men
tænker at vi herfra Danmark måske med fordel kunne gå med på deres entreprise.
Er der noget koordineret i gang her i DK - kommer det, eller...?
Michael Toppenberg (08-10-03)
Svar: Vi har haft kontakt med vores tyske venner, og regner med at høre fra dem når der skal handles. Vi forventer også at der tages tilbud gennem Peter Bruun. Vi vil foreslå at interesserede henvender sig til Michael Toppenberg - kontakt adresse og mail kan ses i Fartøjsregisteret som alle medlemmer har fået. Er det bortkommet - kontakt webmaster.
Debatten fra Grinde Nyt om større motor til Grinden fra 1995.
.
 | 