Mødet blev afholdt hos Lars Andersen

Til stede:J. Binzer (JB), J. Tynell (JT), B. Rich (BR), L. Andersen (LA), H Fersøe (HF), HH Storm (HS) (referent)

Dagsorden:

  1. Status – siden sidst
  2. Grinde Nyt
  3. Økonomi
  4. Kapsejlads
  5. Generalforsamling
  6. Grindetræf
  7. Kursusvirksomhed
  8. Sangbog
  9. Teknik
  10. Eventuelt

ad 1: Status siden sidst:

Bestyrelsen kan se tilbage på en flot sæson i Grindeklubben med gode arrangementer: motorkursus, generalforsamling, 2 gode grindetræf, mesterskab, gode Grinde Nyt, og fin tilslutning til alle arrangementer fra medlemsskaren. Hjemmesiden er et aktiv for klubben, med mange daglige besøgende (>50) og en god kommunikationsplatform. Sangbogsgruppen kan godt ønske mere liv, og ideen med konkurrence om nye sange (se referat fra bestyrelsesmøde 5/4 2005) gennem bladet bør genovervejes. Kapsejladsgruppen kan godt bruge mailfunktionerne bedre, men der har været god tilslutning til flere sejladser.

ad 2; Grinde Nyt.

Indholdet i næste Grinde Nyt blev drøftet. Der er deadline for indhold til næste nummer senest 28/10 2006 med henblik på publikation først i November. Indhold: 

  • Formandens klumme (JB)
  • Pinsetræf
  • Tunø, ( tekst fra hjemmeside)
  • Dragør (tekst fra hjemmeside)
  • Træf – 2006 (BHJ/LA)
  • Kapsejlads –
  • Mesterskab (HHS)
  • Natsejlads (HHS)
  • Opfordre Allan Rye til Fyn Cup/ evt. Anker Hansen (JT)
  •  Reservedele: Kort beskrivelse – enighed om at bevare reservedelslisten (JT)
  • Medlemsstatistik (HHS/HF)
  • Dato for generalforsamling, sted og arrangement (JB)

Medlemsstatus blev gennemgået – aktuelt er der 129 betalende både (heraf en Kaskelot), 7 medejere 2 æresmedlemmer og 1 interesseret.

HHS blev opfordret til at lave en kort beskrivelse af hjemmesidens trafiktal

ad 3: Økonomi

Klubben er solvent – forbruget i år er 38000 kr. indtægter 29000 kr. på kontingent annoncer etc. – Egenkapitalen der ved årets begyndelse var 22000 kr. er delvist investeret i klubstandere der ved 1000 stk er skaffet til ca. ½ pris af tidligere. Klubbens beholdning er dd. på ca, 14.000 kr.

ad 4: Kapsejlads

Hjemmesiden og mailgruppen, samt udsendelse af invitationer havde skabt interesse for klassemesterskabet. Det var et flot stævne afholdt af Sejlklubben Frem i Svanemøllen. I alt deltog 9 både, hvilket var 4 over succeskriteriet. Deltagerne kom langvejs fra hhv. Gråsten, Samsø, Bornholm, Herslev, resten fra Øresund. Gode baner, gode forhold på land, stor ros til Frem. Der var god vind ikke under 6 m/s – ofte op til 12 m/s. Bestyrelsen har fået en overvældende positiv respons fra medlemmerne, og tilkendegivelser fra flere om deltagelse næste år. Et par medlemmer havde benyttet muligheden for at “sejle med” ogflere både havde samlet mandskab fra andre Grinder.

Oplægget til stævnet var uformelt – dvs. ingen tvang om mandskabsstørrelse, og klubben kunne dispensere for målerbrev. Der var enighed om at fortsætte det uformelle niveau under parolen, “der er altid plads ved mærkerne i Grinde mesterskabet”.

Joker præmier skal indføres – flidspræmier, langturspræmier, kvindebesætning, dagspræmier etc.

Bestyrelsen var enige om at tage mod Frem’s tilbud om en gentagelse i 2006 formentlig i sidste weekend i august. Frems kapsejladschef, Mads Peter Galt kontaktes mhp. dato (HHS)

ad 5: Generalforsamling

Der er reserveret lokaler i Taarbæk sejlklub, klokken 16. – 11 marts. Der planlægges middag som sidst, med “eget” arrangement og middag klokken 18.30.

Jyderne skal opfordres til at komme på Københavner tur, overnatning kan tilbydes, shopping, (JB skriver lidt om mulige ideer). Ideer til foredrag etc. ses under “kurser”

Bestyrelsen er enige om at åbne for en associering af Kaskelot i Grinde Klubben. Dette vil kræve vedtægtsændringer. Hanne Fersøe ser på de aktuelle vedtægter og kommer med første udkast til mulige ændringer, JB og HHS er sparringspartnere.

ad 6: Grindetræf

Træf arrangeres i Pinsen. I vest bliver destinationen Tunø, i Øst sejlads til et par havne i Øresund. Detaljer kommer i Grinde Nyts forårsnummer.

ad 7 Kursusvirksomhed

Ideer – til videre drøftelse, evt. med opfordring til medlemmerne om tilkendegivelse/hjælp – evt. til arrangement ved Generalforsamlingen

  • Splejsekursus
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • VHF kursus
  • Motorkursus evt. inkl. påhængsmotor
  • Meteorologi
  • Skærgårdssejlads – tur aften (Preben Heide)
  • Det levende Søkort – kortplottere ved elektronik firma

ad 8: Sangbog

BR har leveret disk med et stort antal sange, inklusiv becifring. HHS havde haft lidt svært ved at bruge materialet direkte, og det blev drøftet om sagen skulle gribes anderledes an. Kun 2 BR og Niels Kjaer har meldt sig under fanerne på sangbog@grinde.dk, og ideen om opfordring via Grinde Nyt om ny digtede sange var ikke ført ud i livet. Der var enighed om at Grindesangbogen skal revideres. Den gamle bog skal gennemgås og et antal udvælges som grundlag for den ny Grindesangbog. Efter valg af sange evt. tilføjelse af nye. Bjarne og Niels Kjaer bedes om udspil.

ad 9: Teknik

Det blev drøftet om vi skulle forsøge at få rabatordninger på grej. maling etc. Ingen i bestyrelsen mente at kunne give høj prioritet til at afsøge mulighederne, men medlemmerne opfordres til at hjælpe.

Kantet bom er tidligere blevet nedstemt ved Generalforsamling. Enkelte har måttet udskifte bom efter brud og har ikke kunnet få den ellipseformede profil – LA undersøger hvad der findes på markedet og efter udredningen afgøres om der skal ændringsforslag til klassebestemmelserne.

ad 10: Eventuelt

JT efterlyste deadline for betaling af kontingent, da løbende udsendelser skaber ekstraarbejde. Mht. udsendelse af flag, fartøjsregister og blade er det mest praktisk at få dem tidligt på sæsonen. Bagsiden er at enkelte så beslutter ikke at være medlemmer. Man enedes om at gøre opmærksom på fordelene ved at betale kontingentet tidligt i det Grinde Nyt der sendes til alle bådejere først på året uanset medlemskab, men ellers fortsætte som hidtil..

Problem med åbning af e-mail for specielt BR, der opfordres til at konsultere den lidt oftere.

Næste møde – 9/1 hos Hanne Fersøe

(HHS)