Referat
Formanden kunne ikke være til stede ved mødets start, så næstformanden, Hans
Storm, ledede mødet. Han takkede KAS for lån af lokalet og Svend Åge Bang Nielsen
for at aftale reservationen og for at låse op og låse af.
1. Valg af dirigent:
Elisabeth Rich valgtes som dirigent og startede med at konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, samt at der var nok fremmødte til at kunne gennemføre
afstemningen om vedtægtsændringer, jf. dagsordenen pkt.7.
Til stede var
Senta, DEN 126 Thomas og Tobias Mollerup
Frynse, OR 570, Niels Kjær
Stormsvalen, OR566 Hans Viggo Lund
Brunhilde, DEN 713, William Thomassen
Ida, DEN 180, Linda og Lars Andersen
Fuga, DEN 140, Lasse de Boer
Amalia, ukendt nr., Svante Magnusson
Anna, DEN 164, Leif Beyer
Anne Christine, DEN 218, Anne & Per Hendriksen
Ballena, GER 151, Thomas Bo Jeppesen
Astrid, DEN 21, Mette og Martin Wiedemann
Löt, Nr. 277?, Jonas Gamborm
Mira, DEN 138, Hanne og Hans Storm
Prinzessin, GER 105, Jutta og Olaf Preuss
Njord, DEN 54, Rene Nielsen
Orca, SWE 185, Kristina og Uwe Kielmann
Josephine, SWE 28, Anders Gustafsson
Malobe, DEN 215, Elisabeth og Bjarne Rich
Mokka, DEN 44, Hanne og Torben Fersøe
Navicula, DEN 119, Lene Düwel og Jens Andersen
Hvalen, DEN 1, Kurt Lange
Bombardine, DEN 117, Jørgen Binzer
Æresmedlem Peter Bruun og Lisbeth Landmark deltog også på mødet.
2. Formandens beretning
Formandens beretning, se nedenfor, blev leveret af næstformanden Hans Storm, i
formandens midlertidige fravær, og godkendt af generalforsamlingen.
’’I år bliver beretningen endnu en gang næsten enslydende med de sidste 10 års beretninger.
Vi er ikke tilhængere af de store forandringer i forhold til de traditioner, der præger
sejlerfolket som helhed og medlemmerne i særdeleshed. Samfundet ændrer sig stadig
hurtigere og vi nyder sejladsens eviggyldige kvaliteter mere end nogen sinde. Hvis jeg
sammenligner en sejlads over Kattegat for 50 år siden med en tilsvarende i dag er det
kun GPS’en, der har erstattet kompasset. Og så den detalje at sejlerkammeraterne er
blevet 50 år ældre. Det giver en indre ro, der kompenserer de voldsomme samfundsændringer, der sker rundt om os.
Bestyrelsen ser ingen grund til at lave de store ændringer til det der stadig fungerer.
Og vores koncept holder stadig.
Vi har næsten uændret medlemstal. Vi frygter hvert år at det snart må falde, når vi ser
hvordan nogle af de ældre medlemmer må sælge deres både, men heldigvis er der nye
arvtagere på vej, og mange ser vi som medlemmer.
Økonomien hænger sammen, selv om vi bruger lidt af klubbens opsparede kapital,
ligesom mange af os gør med pensionsformuen. Vi holder et uændret kontingent på
250 kr gennem rigtig mange år. Tak til Hanne for at holde styr på udgifterne og indbetalinger fra Jer. Ikke altid muligt at identificere afsenderen. Hjælp hende med arbejdet
ved at skrive tydelige afsenderdata.
Samfundet gør det svært for os at udsende vores smukke blad ved at sætte portoen op
til ustyrlige højder. Og det er snart umuligt at købe frimærker i tilstrækkelige mængder til en udsendelse. Sidst måtte jeg køre 50 km til tre postbutikker før det lykkedes
at købe 110 frimærker.
Det lykkes tre gange om året for Martin at skabe et flot blad, som vi altid får ros for.
Inden vi går i gang med et nummer tænker jeg på hvordan vi dog denne gang skal
kunne finde på noget. I år har det været lidt lettere fordi mange medlemmer uden for
bestyrelsen har skrevet spændende artikler og har sendt pragtfulde billeder ind til redaktøren. Tak for det. Og bliv endelig ved med at fortælle om Jeres ture og overvejelser om nyanskaffelser. Om tekniske problemer og ønsker og hvordan I fik løst dem.
Masser af billeder. En særlig tak til de udenlandske medlemmer, der har beriget os
med beretninger. Det er vældig godt at få fremmedsprogede artikler i bladet, når vi
har 30 % udenlandske medlemmer.
Hjemmesiden kører som rygrad med informationer om alt det, der er værd at huske.
En særlig tak til Hans for at passe hjemmesiden. Vi lægger stadig flere gamle numre
af grindenyt ind til læsning. Senest har vi fået tilsagn om en hel samling af de ældre
numre, som er dukket op af gemmerne.
Lars er bestyrelsens ekspert på motorer og han besvarer mange spørgsmål og finder i
øvrigt på finurlige forbedringer til vores gamle både.
Jeg modtager også en del spørgsmål og kaster mig gerne udi ekspert-rollen uden helt
at have dækning for det. Ofte lykkes det også at afkræve en artikel til bladet til gengæld for et godt råd. Det er mit indtryk at de nyere medlemmer påskønner den hjælp,
vi som samlet forening kan yde.
Træffene kører godt med fornyede traditioner på Tunø og en ny form for Østtræffet,
hvis største problem er at finde en ny koordinator hvert år. Således også i år, hvor vi
søger en person, der vil vælge sted for træffet og stå for kommunikationen med de
interesserede. Resten plejer at gå glat ved deltagernes indsats på stedet.
Endelig skal der lyde en stor tak til bestyrelsen for et unikt stykke frivilligt arbejde,
som fører mange glæder med sig men som også er en betragtelig byrde oven i alt det
andet, som aktive mennesker påtager sig.
En særlig tak til bestyrelsen og ægtefæller for at arrangere middagen efter generalforsamlingen. Ufatteligt at vi kan få så udsøgt et traktement for 100 kr.’’
3. Årsregnskab
Regnskabet for 2018 blev gennemgået af kassereren og godkendt af generalforsamlingen.
4. Fastsættelse af kontingent
Forslag fra bestyrelsen om uændret kontingent på 250 kr. årligt blev vedtaget af generalforsamlingen.
5. Valg af bestyrelse plus 1 suppleant
På valg var Hans Storm og Lars Andersen, som begge genvalgtes uden modkandidater. Som suppleant genvalgtes Elisabeth Rich.
6. Valg af revisor og 1 suppleant
Paul Rochat var villig til genvalg og genvalgtes uden modkandidater. Niels Kjær
valgtes til revisor-suppleant uden modkandidater.
7. Indkomne forslag og forslag fra bestyrelsen
Forslag til vedtægtsændringer §13 Sejl fremsat af bestyrelsen blev vedtaget med eenstemmig håndsoprækning.
8. Eventuelt
a. Svend-Aage fortalte om Hideaway, der er blevet solgt til Tyskland og undergår fine
forandringer og grundig istandsættelse, bl.a. i form af det nye ror og fjernelse af babystaget. Der vil komme et bidrag til bladet fra den nye ejer.
b. Hanne Fersøe, Kaskelotten Mokka, slog et slag for Pinsetræffet Øst med et forslag
om Gilleleje som godt udgangspunkt for sejlere fra Sundet og Isefjorden samt ikke
mindst de svenske sejlere fra Vestkysten. På GF var der umiddelbart en interesse fra
5-6 både til at deltage, og der blev opfordret til, at nogen vil melde sig som koordinator og initiativtager til træffet, ligesom samme opfordring er bragt i Grinde Nyts seneste udgave.
c. Lasse de Boer, Grinden Fuga, havde lånt et værktøj af formanden til udskiftning af
aksellejet, som gør det muligt at udskifte lejet uden at pille motor og aksel ud, og at de
på Fuga havde haft stor glæde af det. Henvendelse til Jørgen Binzer. Han efterlyste
også et bådstativ til deres Grinde Fuga, som var blevet fjernet fra pladsen i Svanemøllen og ikke dukket op endnu. Det er tydeligt påmalet “Fuga,” hvis man skulle støde på
et sådant.
d. Martin Wiedemann, Grinden Astrid, opfordrede til, at flere deler deres oplevelser
ombord og takkede for de gode bidrag, der er kommet i de seneste blade og kom som
redaktør med endnu en opfordring: Send store billeder. De skal være i høj opløsning,
ellers duer de ikke til print. Hvis en smartphone er sat op til at tage billeder i højeste
opløsning, sker det automatisk. Ellers tager den automatisk billeder, som ikke egner
sig til tryk.
e. Jonas Gamborn, Kaskelotten Løt, spurgte til vedligeholdelsen af roret, og hvad man
skulle gøre, hvis der er vand i roret. Peter Bruun: Undgå og forebyg vand i roret ved
at bore huller i bunden og lade det dræne ordentligt i løbet af vinteren og forsegle det
igen med epoxy. Problemet er, hvis der opstår osmose indefra.
Formanden takkede dirigenten for vel gennemført generalforsamling og herefter gik
man over til den uformelle del af generalforsamlingen, nemlig overrækkelsen af mesterskabstrofæet “Fisken”. Årets vinder for flest sømil registreret i sæsonen 2018 blev
Navicula, som modtog trofæet under klapsalver