Til stede: Jørgen Binzer, Hans Storm, Martin Anker Wiedemann, Lars Andersen, Hanne Fersøe
Referent: Hanne Fersøe
Formanden takkede Lars for værtskabet.
Indledningsvis orienterede Lars om 3D-print fx af diverse dele som blokke, dæksler til vandtank mv.
Mulighederne er nærmest uendelige: der ligger virkelig mange pdf-filer på nettet som man kan downloade til
sin 3D-printer. Lars beskæftiger sig med området i forbindelse med sit arbejde og vil løbende holde
bestyrelsen orienteret.
1. Konstituering: Formand: Jørgen Binzer, Næstformand: Hans Storm, Kasserer: Hanne Fersøe, Redaktør:
Martin A. Wiedemann, Teknik: Lars Andersen
2. Klubadministration: Der var modtaget 87 kontingentindbetalinger pr. d. 23/4. Klubbens
bankbeholdning pr. 31/3 var på 42.429,44. Begge dele er tilfredsstillende og som forventet. Der er for
tiden god aktivitet på salg og køb af både, så der kommer mange nye yngre ejere. Det ser bestyrelsen
som et stort aktiv for klassen og for klubben.
3. Træf: TUNØ: der er pr. 23. april 7 tilmeldinger. GILLELEJE: der er truffet aftale om lån af klubhuset.
Thomas og Tobias Mollerup, Senta, er arrangører med lokal assistance fra Anne og Per Hendriksen,
Anne Christine, og fra Hans Storm . Der kommer et indlæg i næste nummer af bladet, og der vil blive
sendt invitation og program til alle inden for rækkevidde. Der vil være tilmelding. Formanden udtrykte
stor tilfredshed med forberedelserne.
4. Blad: der er allerede diverse bidrag. Manuskript sendes til tryk fredag d. 3. maj, labels laves 6.maj,
bladet udsendes til medlemmerne ca. 10.-12. maj. Hans lægger besked på hjemmesiden om sidste frist
for kontingentindbetaling for at nå med i udsendelsen.
5. GF opfølgning og GF 2020: Bestyrelsen oplevede at GF 2019 var meget vellykket og vil videreføre
strukturen fra i år til næste år, dvs. start kl 16.00 med tid til gensyn med andre medlemmer, udveksling af
erfaringer og socialt samvær, derefter selve generalforsamlingen kl 17.00 . Herefter start på
middagsarrangementet. Formanden henvender sig til Bjarne og Elisabeth Rich, Malobe, om lån af
lokalerne i Svanemøllen.
6. Annoncepolitik: medlemmer af klubben kan have annonce på hjemmesiden gratis, så længe de ønsker.
Ikke-medlemmer kan annoncere gratis i 3 måneder. Bestyrelsen vedtog en ny model for ikkemedlemmer: ved længere annoncering end 3 mdr.: betal et klubkontingent som følger båden og går
videre til den nye ejer.
7. Uwe Kielmanns kort: ligger allerede på hjemmesiden som et link. Martin laver en reklame for det i
bladet.
8. Evt: Kulfiber 3-D print var oppe at vende. Meget interessant og perspektivrigt.
9. Næste møde: Tirsdag den 22. oktober 2019 hos Formanden