Pinsetræf Øst – 27. til 28. Maj 2023 i Klagshamn Sverige
Tekst og foto af Hans Storm & Folke Berntson

Grindeklubben er budt velkommen til Klagshamn – en naturhavnsperle lige syd for Øresundsbroen og Limhamn.
Efter i flere år at have lagt Pinsetræf Øst i den nordligste ende af Øresund, har vi besluttet at tilgodese vores sydligste medlemmer med et besøg i deres region. Valget er faldet på Klagshamn i Sverige. Du kan læse om den her og se en Youtube film om stedet: Klagshamn.nu.

Havne foreningen byder os velkommen sammen med lshøjsejlere, der har arran­geret eskadresejlads til samme havn. Vi foreslår, at vi ligger på langs evt. i lag på vestsiden af broen ud for nr. 4 (diesel­tanken), men vi kan ikke reservere. Ellers gå ind på grønt skiltede pladser. Pæleplad­serne ved de små idylliske havne huse på sydsiden er meget langt fra faciliteterne. Der er meget fine faciliteter med et nybyg­get Havnehus med køkken der star til rådighed, og som kan huse os ved dårligt vejr. lndkøbsmuligheder og busholdeplads til Limhamn er ca. 2 km fra havnen, men der er gratis lånecykler. Vi anbefaler, at alle medbringer tilstrækkelig proviant til opholdet, hvor de første nok ankommer 26. maj, og de sidste forlader havnen den 29. maj – dvs. 2. pinsedag. Vores Svenske venners regering har for mange år siden sløjfet 2. pinsedag som fridag, så de sejlende svenske vil derfor forlade os søndag. Vi holder den fælles grill aften lørdag den 27. maj. Vi medbringer selv mad til hele bådens besætning, men det er fint at dele de kulinariske oplevelser med andre, hvis man vil det.

Grindeklubben byder pa moleøl og en sønderjysk ringriderpølse, da traditionen er, at grillfester altid sluttes med en god pølse. Ellers er der morgensamling med diverse spirituelle traditioner (helt frivilligt), og mange finder nok sammen for fælles spisning. Vi kan håbe, at en eller flere klubtrubadurer kommer med, så der er underholdning til kaffen efter spisningen. Området er med skøn natur og sikkert god underholdning på lavvandet syd for havnen af kitesurfere mv. I øvrigt er hele området en vandring værd langs de små hyggelige huse, der omkranser havnen: Fiskekajen med en butik/kro hvor man kan nyde en rejemad og eller hygge med udveksling af sejlerhistorier, der kan måle sig med lystfisker historier, samt erfaringer med vores dejlig bade osv.

Der kommer forhåbentlig så mange, at vi kan få noget med hjem fra turen udover det hyggelige samvær. Ved generalfor­samlingen var der spørgsmål om husning af medlemmer, der havde svært ved at nå frem via havet og derfor ville komme med landtransport. Vi ved, at der er mange muligheder for overnatning med Airbnb ikke langt fra havnen og en mulighed for overnatning i en motorbåd i havnen. Om det er muligt at leje et af havnehusene, vides ikke men kontakt havnen. De ved muligvis mere om det. For de badelystne er der fine muligheder for kolde afvaskninger på stranden nord for havnen, hvor iskiosken i øvrigt er placeret. Der er som vanligt ikke tilmelding, men af hensyn til grillarrangementet mv. ma du gerne maile til kontakt@grinde.dk, om I har planer om at komme, samt hvor mange i er i båden senest 24. maj 2023.