(Oprindelig tekst af Steen Guttknecht: TEKNISK INFORMATION: 1.1. 1981)
Dansk Grinde Klubs bådejere gøres opmærksom på, at der i Grindens mastetop skjuler sig en potentiel fare for materialetræthed i forstagssvaggen. Der har meldt sig et ikke nærmere opgjort antal knækkede forstag. Og som enhver vil kunne regne ud, indebærer et knækket forstag på en belastet rig -måske langt fra land -en betydelig risiko for en knækket mast, med alt hvad dette indebærer…
Undertegnede havde den tvivlsomme oplevelse at knække forstaget på kryds i frisk vind, og jeg kan for så vidt ikke forklare, hvorfor masten ikke brød sammen. Ved nærmere eftersyn har jeg derfor konstateret følgende: Forstagets øvre svagge er placeret mellem topbeslagets to langskibs plader, hvori også hjulene til henholdsvis storsejlsfald og ” genuafald sidder. Svaggen er fæstnet øverst oppe i beslaget, og da svaggen har nøjagtig samme tykkelse, som spillerummet mellem de nævnte plader, er det ikke svaggen, som bevæger sig i ophængningspunktet, men forstagswiren, som bøjer, hvor svaggen slutter, når forstaget bevæger sig under sejlads. Ikke mindst sejlads i frisk vind og høj sø vil give materialetræthed før eller senere. Jeg har løst problemet på følgende måde:
Ophænget er på samme angrebslinie ført udenfor masten ( se tegning nr. I) således at man altid vil kunne komme til stedet og inspicere, og således at der er bevægelighed i ophængspunktet. Det sidste er yderligere fremmet ved, at der er ophængt en såkaldt toggie. Ophængshullet er forstærket med et par påsvejste skiver. Den kortere længde, som forstaget ved denne særdeles anbefalelsesværdige konstruktionsændring i mastetoppen skal have, opnås meget praktisk ved at korte lige bestemt een svaggelængde af. Man får således en frisk svagge, som vil være uden den større eller mindre materialetræthed, som den oprindelige nødvendigvis må have haft.
Ved de mange instruktive timer i masten har jeg yderligere konstateret, at når riggen står normalt i Grinden, er der heller ikke korrekt forløb fra hækstagsophænget (se tegning nr. 2). De plader, som styrer faldhjulene, er holdt sammen med svejste afstandstappe. Og den agterste sidder på de rigge, jeg siden har inspicerer, lidt for langt agterefter, således at der, jfr. skitsen, presses på hækstagets svagge. Der er ikke på nuværende tidspunkt konstateret opståede materialetrætheder på baggrund af sidstnævnte konstruktionsfejl, vel nok fordi der trods alt ikke er samme belastning på hækstaget, som på forstaget.
Det er nemmest at ændre når masten ikke er rejst, men rent praktisk lader det sig gøre at udføre den konstruktionsmæssige ændring på Grindens mastetop, mens riggen sidder på.
Man afstiver riggen langskibs med sine to spilerskøder, som lægges om masten oven på overvantenes befæstigelser. Siden afmonteres alt på topbeslaget, hvorved man bl.a. opdager, at end ikke faldene kan afmontere henholdsvis genanbringes, uden at topbeslaget tages af !
Medens toppen er aftaget, skaffer man sig selvophæng ved f.eks. at fastbinde en kasteblok på selve masterøret lige under arbejdssteder.
Konstruktøren Peter Bruun oplyser, at man på de seneste Grinde- rigge selv har foretaget en konstruktionsmæssig ændring af , forstagsophænget efter ca. det samme princip, som her er beskrevet.
Dansk Grinde Klub anbefaler alle, som konstaterer, at deres rig er af oprindelig konstruktion, at få foretaget den beskrevne ændring. Nedenstende link er til orginalartiklen.
Undgå brud på forstaget-Grinde
