Forberedelserne af træffet begyndte ved Generalforsamlingen, hvor interessen for et træf i Øst blev drøftet. Senta (Thomas og Tobias Mollerup) var selvskrevne som arrangører efter træffet i Rungsted 2018, under deres ledelse. Efter drøftelse blev det vurderet at toppen af Sjælland – Gilleleje havn lå strategisk godt som Øresunds nordligste punkt – dels for Svenske medlemmer men også for medlemmer der var ”spist af” Isse og Roskilde fjord. Vores medlemmer af Gilleleje Sejlklub (Hans Storm, Per og Anne Hendriksen) gik i arrangør modus og fra den nu 5 mand store ”Komite” blev der mailet ud til alle medlemmer der ville kunne nå Gilleleje indenfor en rimelig sejltid på maksimum 2 dage. Vi bad om tilmelding af hensyn til mulighed for at reservere plads. Da tilmeldingen viste at 12 var interesseret blev Gilleleje havn kontaktet. Vi blev mødt med stor venlighed og havnen reserverede hele ”betonkajen” fra 7-10 juni for os.

 

Kaskelotten Mira (Harald Kristvik) annoncerede deltagelse, ligesom Kaskelotten Moby og Grinden Orca fra Göteborg der begge måtte dog melde afbud af forskellige grunde. Grinden Wiki fra Halmstad var nået frem før Pinse men blev kaldt hjem før stævnet officielt startede. Men så meldte Freja (Gregor Holmgren) fra Domsten sig på, og Kaskelotten Sjøløven fra Hornbæk sammen med Peter Bruun.

 

Tilmeldte; * ikke deltagende

SWE 479 Wiki*
DEN 138 Mira
DEN Kaskelot 44 Mokka
DEN 151 Balena
DEN 126 Senta
SWE Kaskelot 48 Moby*
GER 452 Sleipnir*
SWE 185 ORCA*
DEN 149 149 Bertha
DEN 180 Ida
DEN 218 Anne Christine
DEN 117 Bombardine
DEN 35 Partout
Kaskelot Sjøløven
SWE 7574 Freja
NOR Kaskelot 6907 Mira

 

Dertil kom Frynse over land 7/6 og Peter Bruun med Lisbet 8/6

 

Da ikke alle var der hele tiden var 10 både ved betonkajen (se billede) ud af 12 fremmødte og 4 afbud resultatet.

 

Kaskelotten Mira havde sejlet længst for at være med, men også Formanden – Bombardine havde logget mange mil fra Herslev over 2 dage for at nå frem. Alle havde det hyggeligt – vi fik set mange nye fine detaljer og finesser og udvekslet erfaring.

 

Gilleleje Sejlklub havde lånt os deres lokaler med tilhørende stor grill, service, opvaskemaskine mm. så vi kunne nyde en enkelt eller en gammel dansk af et rigtigt glas – Ingen plast! Grinde grill øl og moleøl og fælles morgenmad (hver medbragte sit) var også virkelig hyggeligt ovenpå den store fælles grill aften/middag lørdag.

 

Vejret var nogenlunde med os – sejlads om søndagen kom ikke på tale ud over de der måtte hjem med 10++ m/s ind agten fra – men derimod vandretur til Nakkehoved fyr. Fælles middag på samme vis søndag, hvor Bertha med 2 mands besætning havde stridt sig i den hårde vind fra Helsingør til træffet – til slut med rullet genua og uden storsejl – men de så glade ud!

 

Med tak til Gilleleje Sejlklub og ikke mindst de lokale værter Per og Anne Hendriksen fra Gilleleje der satte signalflag over top som også Balena gjorde ved betonkajen. Et flot syn sammen med 4 store grindeflag på bestyrelsens både og nationalflag på alle dvs. Dansk, Norsk og Svensk.

 

Vi skiltes med løftet om at mødes igen næste år – formentlig i Viken i Sverige som foreslået af Uwe Kielmann eller i Domsten (hvis vi ikke er for mange og stikker for dybt).