Til stede: Jørgen Binzer (formand), Hans Storm (næstformand), Martin Anker Wiedemann
(redaktør), Lars Andersen (teknik) og Hanne Fersøe (kasserer).
Referent: Hanne Fersøe
Mødet blev holdt hos Hanne Fersøe – bestyrelsen takkede for værtskabet.
Dagsorden:
1. Konstituering
2. Evaluering af Generalforsamling 2017
3. Grindepokalen
4. Kommende blad
5. Træf
6. Teknik
7. Diverse
8. Næste møde
1. Konstituering
Bestyrelsen konstituerede sig med den sædvanlige fordeling af poster, dvs. Jørgen Binzer: Formand;
Hans Storm: Næstformand, kapsejlads, hjemmeside, register; Martin Anker Wiedemann: Redaktør
af Grinde Nyt; Lars Andersen: Teknik; Hanne Fersøe: Kasserer.
Bestyrelsen synes at der mangler tur- og træf-ansvarlig.
2. Evaluering af Generalforsamling 2017
God som altid, vi var meget glade for dirigentens indsats. Vi blev næsten 40 stk. som sædvanlig.
Middagen kørte som den plejer, og deltagerne syntes at være tilfredse og glade. Musikken var
passende i omfang og deltagerne sang godt med. Der var livlig samtale mellem deltagerne. Mhp.
næste års GF vil Lars spørge Elisabeth og Bjarne Rich om de vil reservere lokalet til 10. marts 2018.
Datoen er hermed fastlagt. Alternativet er d. 17/3.
3. Grindepokalen
Afklaringer jf. diskussioner på årets GF
1. Man skal være medlem af Dansk Grinde Klub for at kunne kæmpe for pokalen.
2. Båden skal være en Grinde, dvs. ikke fx en Kaskelot eller et Marsvin. Alle grinder kan
deltage uanset om de er modificeret med fx nyt ror, højere rig eller andet.
3. Sæsonen går fra perioden er 1/5 til 15/10.
4. Målemetode: vi bruger Keep Sailing. Alle deltagende både skal være tilmeldt Keep Sailing
og ”klubben” Grindepokalen. Man er selv ansvarlig for at huske at tænde for app’en når man
går ud af havnen og slukke når man går i havn. ”Sejladser” der indeholder sømil på land (fx.
glemmer at slukke for registrering på vej hjem med bil tæller ikke med). Sømil summen per
15/10 afgør ens placering.
5. Langtursbåde er velkomne som deltagere.
6. Konkurrencen gælder bådens tilbagelagte sømil og ikke personen som sejler den, dvs hvis
andre sejler båden tæller det med så længe sømilene registreres på bådens keep sailing konto.
7. Vinderen annonceres i november/december-nummeret af Grinde Nyt.
8. Pokalen uddeles på Generalforsamlingen i marts året efter sæsonens afslutning. Vinderen
passer pokalen indtil den skal afleveres til formanden før generalforsamlingen året efter.
Beslutning: Vedtægterne for grindepokalen opdateres med disse beslutninger, af Hans.
Beslutning: Andre klasser kan melde sig på, og der vil blive uddelt diplomer til de længst sejlende.
4. Kommende blad
Deadline for stof til bladet er 7. april.
Deadline for register – 20/4
Trykning fra 23/4 og en uge frem.
Hans laver labels – Jørgen pakker og udsender
Der er allerede en del stof til bladet:
Pokalstatus, jf. ovenfor , Hans
Brugsanvisning – hvordan går man rent praktisk i gang med keep sailing. Martin laver oplæg og
Jørgen kigger den igennem og ser om han kan følge beskrivelsen. Denne lægges på hjemmesiden,
og link anføres i bladet.
Hanne laver en invitation til pinsetræf øst. Der er reserveret pladser i Rungsted og mulighed for at
benytte KDY’s lokaler og grill. For de sejllystne arrangeres cruise sejlads fx Hven rundt en af
dagene (tilmeldinger, Hans og Jørgen organiserer cruise)
Kaskelotten i Caribien – Martin
Norsk artikel – Jørgen
Status over målerbreve – Hans
Kølevand – Lars
Evt. noget om strømproblemer i forbindelse med nye el-installationer på havnen – Lars
En knagerække i kistebænken og en lille beretning om korrekt skødning af genua – Jørgen
Oplaget skal være på 140 blade. Martin kopierer Hanne på bestillingen hos trykkeren, så hun ved
hvad der er bestilt når regningen kommer.
Martin tjekker med et trykkeri i Svendborg hvor meget de skal have for at trykke bladet og for at
tilbyde portoservice. Vores nuværende trykker har ikke reageret på vores opfordring ang.
Portoservice, og den svenske løsning var ikke en fordel alligevel.
5. Træf
Pinsen ligger i år i starten af juni.
Pinsetræf vest – Tunø – er på plads. Invitationen var i februar-nummere og gentages i majnummeret.
Pinsetræf øst – Rungsted – er på plads. Der kommer en invitation, med program, i bladet. Hans og
Jørgen står for at arrangere cruise-delen af træffet.
6. Teknik
Jørgen: der har været korrespondance med flere medlemmer om forskellige tekniske problemer, fx
røstjern og løftet dæk, som kan opstå ved forkert skødning uden brug af kasteblokken agter. Jørgen
laver en lille teknikbeskrivelse af den korrekte skødning, som lægges på hjemmesiden under teknik.
7. Evt.
Vi diskuterede hvordan vi kan revitalisere al den viden der ligger i de gamle numre af Grinde Nyt,
specielt teknikviden.
Martin startede som redaktør i dec 2010. Alle numre han har været redaktør på vil han gennemgå
for nyttige teknikartikler og registrere dem. Det samme vil han gøre fremadrettet.
Hanne og Jørgen kigger de numre igennem som ligger før Martins redaktørtid. Martin sender et link
til de scannede blade.
Vi har ikke færdigdiskuteret hvordan delingen skal foregå, om der skal lægges links på
hjemmesiden under teknik, eller om vi laver et særnummer af GrindeNyt med de gamle artikler og
måske fremadrettet lægger links.
8. Næste møde
Tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 18.00, hos Lars, Tjørnen 204, 2990 Nivå