Dansk Grinde Klub afholdt generalforsamling den 6. marts 2004 i Hellerup Sejlklub, med dagsorden jævnfør vedtægterne.

Dagsorden

  1. Valg af dirigentClaus Broge blev valgt med akklamation, og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt. Ligeledes konstateredes at der ikke var fremkommet forslag om vedtægtsændringer fra medlemmerne
  2. Formandens beretningFormanden beskrev årets gang, og fremhævede hjemmesiden og pinsetræffet som særligt positive aktiviteter. Der efterlystes større kapsejladsinteresse blandt medlemmerne, idet det ikke var lykkedes at mobilisere grinder til et mesterskab. Pinsetræffet 2004 vil blive tilrettelagt med møde hhv. i Rungsted og Gilleleje med foto og tur-kapsejlads mod Helsingør. Formanden takkede for 4 spændende år, og ønsket om nye kræfter i bestyrelsen.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for år 2003 til godkendelseHolger Munck fremlagde regnskabet der var påtegnet af revisorerne uden bemærkninger. Budgetposten for hjemmesiden er steget fra kr. 300 til kr. 1300 som følge af køb af plads og system med mere professionelt tilsnit. Det blev bemærket at regnskabsmæssigt overskud anvendes som opsparing til køb af standere i 2005. Regnskabet blev vedtaget med akklamation.
  4. Godkendelse af budget for år 2004 plus fastsættelse af kontingent for år 2005Holger Munck fremlagde budgettet for 2004. Største ændring er udgifter til hjemmesiden. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Budgettet blev vedtaget med akklamation.
  5. Valg af bestyrelseBjarne Rich og Jørgen Tynell blev genvalgt med akklamation. Som nyt medlem af bestyrelsen til erstatning for Niels Kjær der ikke ønskede genvalg blev Jørgen Binzer valgt med akklamation. Jørgen Binzer præsenterer sig selv.
  6. Valg af revisor plus 1 suppleantPaul Rochat blev genvalgt som revisor og Niels Kjær nyvalgt som revisor suppleant.
  7. Indkomne forslagBestyrelsen havde ikke modtaget forslag, men selv annonceret og meddelt forslag i Grindenyt om at optage gennakeren – asymmetrisk spiler – i Grindens sejlgarderobe. Da der ikke sammen med indkaldelsen var udsendt et konkret gennemarbejdet forslag, og man derved ville fratage evt. medlemmer der ikke var opmærksomme på ønsket om vedtægtsændringer, mulighed for at kommentere, blev forslaget henvist til drøftelse under evt. Generalforsamlingen opfordrede til at et konkret forslag blev udarbejdet evt. med juridisk bistand fra medlemskredsen og sendt til medlemmer skriftligt, med henblik på en process der ville tillade færdigbehandling på næste ordinære eller ekstraordinære generalforsamling. det blev iøvrigt konstateret at medlemsrepræsentationen ved generalforsamlingen var for lille til at være beslutningsdygtig ver. vedtægtsændringer.
  8. EventueltPå basis af at DH reglen for 2004 er ændret, så der ikke mere gives straf for asymmetrisk forsejl, og North Sails beregning af konsekvenser for grindens mål ved brug af en asymmetrisk spiler, er det klart at en asymmetrisk spiler kan konstrueres indenfor de mål der gælder for en traditionel spiler. Generalforsamlingen var generelt positiv for tilladelse, men ønsker et klart forslag fra bestyrelsen, bla. om den asymmetriske spiler skal tillades i tillæg til de 2 tilladte spilere, eller kan indgår som erstatning for en af disse. Endvidere ønskedes afklaring med Sejlunionen om der er evt. problemer i relation til standardbåd godkendelsen. Bestyrelsen opfordredes til at inddrage juridisk bistand ved udarbejdelsen af ændringsforslagte til vedtægterne.

Bjarne Rich demonstrerede modificeret prædikestol og renoveret rorpind.

Hans Storm demonstrerede dele af hjemmesiden, og opfordrede medlemmerne til at fremsende ideer mv. så den kan forblive levende.

Generalforsamlingen afsluttede med en tak til den afgående formand for indsatsen.

 

 

Før generalforsamlingen gennemgik Tom Carlsen North Sails og sejlproduktion. Et spændende og lærerigt foredrag bla. om teori og målinger om vind-flow og fremdrift af både. Tom afsluttede med overvejelser og tegninger af gennaker til Grinde, som varmt blev anbefalet. Der var stor interesse og spørgeslyst.

North sails hjemmeside http://www.northsails.dk kan være et besøg værd.

Læs om DH 2004 ændringer herhttp://www.websejler.dk/dh2004.asp – som det kan ses betyder den ny regel at asymmetrisk spiler ikke mere straffes. Tom Carlsen har lavet konsekvensberegning for en asymmetrisk spiler der følger Grindens Max mål – det ændrer ikke målet!

HHS 6/3/04